Jeg havde hverken kendskab til sprog, kultur, levevis eller historie

Jeg havde hverken kendskab til sprog, kultur, levevis eller historie
October 25, 2016 09:57

Vinterbleg og uden forståelse

Den første dag lå min værtsmor på min seng og bladrede gennem min Dansk-spansk/Spansk-dansk ordbog.Det var måske først der, jeg begyndte at forstå, at jeg nu ingenting forstod. Jeg havde hverken kendskab til sprog, kultur, levevis eller historie, og her sad jeg vinterbleg, udmattet efter en lang rejse, forventningsfuld og med meget på hjerte, som måtte vente, indtil jeg lærte sproget. 

Solen stod indad vinduet, der blev råbt i megafoner fra biler, som afspillede reklamesange, en hane galede, børn legede, vinden tog i palmetoppene og alt emmede af liv, som jeg glædede mig til at blive en del af.

I skole i uniform og flettet hår

I skolen havde vi uniform på, vi gjorde honnør for flaget, sagde De til lærerene, flettede hår, skrev diktat i hånden og sad på billige plastikstole, stuvet 50 mennesker ind i et klasselokale uden aircondition. Efter febrilsk at bladre gennem min ordbog fik jeg fremsagt svar på spørgsmål, som stilleren allerede havde glemt. Det gjorde ikke noget, for mexicanerne flokkedes om mig – den nye pige i klassen - hvilket gjorde det nemt at falde til. I frikvarterne gik vi i parken, på cafe, ud for at købe frugt i en lille bod foran skolen eller sad, hvor palmerne tilbød lidt skygge og sludrede. Til stor begejstring for mig selv, mine klassekammerater og min familie lærte jeg hurtigt spansk, fik hurtigt en omgangskreds, et fitnessmedlemsskab og jeg lærte, hvilke hjørner bussen stoppede ved.

Mi mamá y mi papá

Det var en svær start derhjemme. Med en danskaccent så kraftig, at ordene knap kunne genkendes, kaldte jeg mine værtsforældre ”mamá” og ”papá” (mor og far). Det lød hult i starten, men blev snart ægte. Jeg blev budt velkommen med åbne arme, elsket fra første dag, præsenteret for nære og fjerne slægtninge, inviteret til familiefødselsdage, på rejse og vigtigst af alt blev jeg tilbudt en familie, som var tålmodig og en stor støtte. Sammen terpede vi verber, kommunikerede de første måneder via Google Oversæt, spiste sammen, sad og lyttede til græshopperne. Jeg begyndte sågar at se en mexicansk telenovela med min værtsmor. Så lå vi sammen i mørket med ventilatorens summen i baggrunden aften efter aften i et halvt år og fulgte med i et karikeret indblik i den mexicanske overklasses liv. Sådan kom vi tæt på hinanden, sådan blev fremmet land til hverdag. 

Jeg glemte efterhånden, hvilken mavepuster det havde været, at vi ikke havde varmt vand, ingen vaske- eller opvaskemaskine, og at jeg skulle dele værelse med min værtssøster. Det blev alt sammen del af en hverdag, som jeg tænker tilbage på med længsel og glæde.

I huset huserede Chelda, vores husholderske. Hun gjorde rent, vaskede tøj, lavede mad, beklagede sig over sin søns manglende ordforråd og spurgte lystigt ind til løst og fast. Chelda var en del af familien og en god støtte, fordi hun var mere bramfri og mindre konservativ end min værtsmor, og jeg dermed kunne betro mig til hende. 

Den ægte (mad)vare

Hjemme og ude blev jeg introduceret til det mexicanske køkken, og her kommer mine skriveevner til kort – nok kan man skrive malende, men ikke smagende. Sig farvel til tørre tacoskaller og spis den ægte vare. I Mexico er det billigt og almindeligt at spise ude, og der er et utal af retter, der skal smages på. 

Nok er nachos gode, men gorditas, quesadillas, mole negro, chilaquiles og enmoladas er Mexicos sande skatte, som enhver husmor med respekt for sig selv kan svinge sammen – og hvis ikke så kan hushjælpen. 

Derudover byder Mexico på en væld af frugt – og hvem vil ikke gerne plukke bananer, mango og papaya i haven? Lukker jeg øjnene og drømmer mig tilbage, dufter jeg frisklavede tortillas, oksekød, der steger, gassen fra komfuret, og lime, som bliver presset over frisklavet guacamole.

Et stolt og kulturelt rigt folkefærd

Det var et stort kulturchok for mig at møde det fattige Mexico, men det gik snart op for mig, at danskernes forståelse af fattigdom, som jeg medbragte, er utidssvarende i et tredje verdensland som Mexico. Fattigdom er ikke farven, størrelsen eller indretningen på dit hus, og den er ikke definerende for din indstilling til livet. Fattige mexicanere er ikke ofre, de er seje, stærke og arbejdsomme. 

Mexico er fuld af farver, optog, fest og glæde. Det var en stor oplevelse for mig at få del i den fest, det gåpåmod og den glæde over at være til lige nu. Klædt i broderede regionaldragter med blomster i håret og dramatisk makeup marcherede vi byens gader tynde og dansede til den lyse morgen. Her var der ingen forskel på rig og fattig, smilene var lige brede.

Jeg var så heldig, at jeg i løbet af mit udvekslingsophold fik mulighed for at få et indblik i de mange kulturskatte Mexico har at byde på. YFU tog os med i sommerfuglereservat, til en af verdens bedste strande, pyramiden Chichén Itzá – et af verdens 7 vidundere, underjordiske vandhuller, store vulkaner og Mexico City, en pulserende storby med 25 millioner indbygger. På egen hånd er jeg senere vendt tilbage og har oplevet storslåede vandfald, rejst ved grænsen til Guatemala, set utallige pyramider, 200 luftballoner sætte afsted på én gang og mødt mange mennesker, som jeg sætter stor pris på. 

Det vigtigste har imidlertid ikke været de store naturoplevelser, men aftenerne hvor jeg har siddet oppe til sent og sludret med mine værtsforældre, og den hverdag jeg har haft, hvor jeg har gået i skole og oplevet, hvordan man er ung i Mexico.

Når jeg ser tilbage på mit udvekslingsophold i Mexico, så har det på mange områder været definerende for den måde, jeg tænker på i dag. Det har vakt min interesse for kommunikation, især mellem forskellige kulturer, og har derfor influeret på mit valg af uddannelse. Det har givet mig et andet perspektiv på fattigdom, på det danske skolesystems muligheder, mine egne privilegier samt det potentiale der stadig er for, at Danmark kan blive et endnu federe land at bo i. 

Det ærgrer mig derfor, at mediebilledet af Mexico er fuld af narkokarteller, urolighed og frygt. Sådan er det Mexico, jeg kender ikke. 

Der er en række forhåndsregler, som man skal indrette sig efter, men de er ikke en stor begrænsning i hverdagen og så længe man ikke blander sig i narkokrigen, som jeg i øvrigt ikke direkte stødte på, så er Mexico et kulturrigt land med udtømmeligt mange muligheder for udforskning. 


Vil du også på udveksling?

Send os en besked på messenger, hvis du har spørgsmål 

eller begynd ansøgningen allerede nu